Tibetansk Terrier Shiva (Mei-Su´s Izetta)

HD Status A, Patella status 0, DNA test PLL clear, DNA test PRA clear, DNA test RCD4 clear, DNA test CCL clear. 

Shiva er født den 4. december 2015. Hun er en rar og omgængelig hund som knytter sig meget til sin familie. Hun elsker børn og vil gerne lege med børnene. Børn har let ved at gå tur med hende – hun er meget samarbejdsvillig og tilpasser sig situationen. Hun opholder sig helst hvor familien er og flytter sig gerne rundt i huset for selskabets skyld. Hun er lærenem og lydig. Vi træner lydighed dagligt og går til forskellige former for træning med hende.

Tibetansk Terrier  Sala (Lamlux Esala)

HD Status A, Patella status 0, DNA test PLL clear, DNA test PRA clear, DNA test RCD4 carrier, DNA test CCL clear. 

Sala er født 29. 0ktober 2016. Hun er med sit rolige væsen og sin overbærenhed især overfor mindre børn, en rigtig personlighed. Hun gør sjældent, og er ikke den der først er ved hoveddøren, når nogen ringer på. Hun er lydig når bare hun får en godbid og hun elsker at lave kunster. Hun kan godt lide at gå ture, når bare det ikke er for langt. Hvis turen i hendes øjne bliver for lang, lægger hun sig ned og og hviler hvor end hun opholder sig. Hun er glad for børn. Især mindre børn elsker hun at lege med, og har intet imod hvis de lægger sig på hende eller skubber rundt med hende. Vi træner dagligt lydighed med hende og går til forskellige former for træning.

Tibetantales Aros

HD status A, Patella status O, DNA test PLL clear, DNA test PRA clear, DNA test RCD4 clear, DNA test CCL clear.

Aros er født den 20. april 2019. Han er en rigtig charmetrol, der elsker at følge familien i tykt og tyndt. Han elsker at komme med ud og køre og har intet imod at vente i bilen. Han er meget glad for børn og lægger sig helst på ryggen, så de kan klø ham på maven og nusse ham på hovedet. Han “snakker” og giver gerne sin mening i en samtale, men er også meget lydig, når han bliver bedt om at tie stille. Han har meget energi og elsker at træne både lydighed og triks og ringtræning.